Global Migration & Politics
Analysis and commentary on the politics of the Middle East, of the power games that defines the region, and the economic, religious and ethnic problems the region is often facing.

De dansende drenge – Afghanistans udfordring

AFGHANISTAN // KOMMENTAR – Talebans nylige magtovertagelse i Afghanistan kommer til at betyde ændringer på mange af hverdagens og livets parametre i det konflikthærgede land. Om det vil føre til en forbedring for børns vilkår er dog stærkt tvivlsomt. En rapport fra Red Barnet om Afghanistan anslår, at 91 pct. af landets børn udsættes for overgreb af forskellig art, herunder fysisk, seksuelt eller psykisk. Særligt udtalt er seksuelt misbrug af mindreårige drenge, det såkaldte basha bazi-fænomen. Endnu har ingen stoppet det omfattende misbrug af børn under henvisning til, at det er så kulturrodfæstet, at det er svært at få bugt med. Men at acceptere et misbrug som kulturfæstet er at svigte landets børn; et svigt som verdenssamfundet passivt og stiltiende accepterer under henvisning til kultur.



Da Taleban sidste gang var ved magten for 20 år siden, var deres officielle udmelding, at de ville stoppe det udbredte misbrug af mindreårige drenge. Og selvom de den gang foretog afstrafninger og henrettelser af en del mænd, der begik seksuelle overgreb mod mindreårige drenge, var Taleban på selv samme tid medvirkende til samme forbrydelse.

Spørgsmålet er, om de vil gøre noget tilsvarende denne gang. Det vil de formentlig ikke. Fænomenet er nemlig lige så udbredt i Talebandominerede områder som i det nordlige Afghanistan under Den Nordlige Alliance.

De gamle grækere og unge mænd

Fænomenet går tilbage til oldtiden, og var velkendt blandt de gamle grækere. Platon taler om kærligheden til unge mænd. Grækerne havde en lang række forskellige regler herfor, herunder kardinalprincippet at den yngre part ikke måtte være tvunget ind i det. Åbenlyst pædofile forhold blev stærkt fordømt.

Omvendt måtte unge drenge/mænd heller ikke åbenlyst tilbyde sig selv. Det afgørende var derfor spørgsmålet om, hvorvidt ynglingen havde såkaldt ejerskab over egen andel i forholdet. Altså om han blev tvunget ind i det eller gik frivilligt ind i forholdet. Derved blev alderen et omdrejningspunkt, for der er stor forskel på om den mindreårige var blot 12 år eller derimod 17 år. Af samme grund var der regler for at mænd over 40 ikke måtte være tilstede på atletiksteder, når yngre drenge var der for at træne.

Wikimedia Commons

Antikkens grækere var med andre ord ganske bevidste om at opsætte en række foranstaltninger for at beskytte de yngre drenge i et vist omfang, ligesom der var en bevidsthed om frivillighed i forholdet. Der var tillige en vis social kontrol med fænomenet og med åbenlys fordømmelse, hvis der var tale om ren pædofili og åbenlyst misbrug af drenge.

Basha bazi i Afghanistan, tidligere forbudt under Taleban

Helt sådan forholder det sig ikke i nutidens Afghanistan. Tværtimod. I modsætning til Grækenland, har fænomenet i særdeleshed overlevet i Afghanistan, selvom det i perioder har været forbudt. Og i dagens Afghanistan tages der ikke højde for frivillighed i et sådant forhold. Tværtimod kidnappes mange af de mindste drenge, ligesom fattige, desperate familier på landet siges at sælges deres mindreårige sønner til magtfulde stammeledere. For at have basha bazi-drenge understreger stammelederens magtfulde position og status.

Det blev forbudt under Taleban, da bevægelsen sidst var ved magten mellem 1996 og 2001. Og selvom det naturligvis lyder som et sympatisk træk at bevægelsen således ville beskytte mindreårige drenge mod seksuelle overgreb, skal man blot være opmærksom på, at fænomenet er særligt udbredt i Pashtun-områder, altså Talebans højborge. Man skal således på ingen måde lade sig forblænde af, at Taleban tidligere forbød det og angiveligt slog hårdt ned på det. Igen i 2017 annoncerede den daværende afghanske regering, at man ville kriminalisere fænomenet.

Når børn på 12 år bliver kidnappet på åben gade eller bliver solgt af deres forældre i desperation til ældre og rige stammeherrer, er der tale om decideret menneskehandel, som på ingen måde kan retfærdiggøres under en misforstået kulturel kontekst

Og selvom det siden er blevet forbudt, er det ikke stoppet. Tværtimod er der i de senere år sket en stigning. Både i det nordlige Afghanistan, under Den Nordlige Alliance og Talebans hjerteland i det østlige Afghanistan.

Køn og identitet er på mange måder et udfordret begreb i det afghanske samfund. Fordi kvindekønnet anses for urent, anser mange lokale og ulærde mullaher det for mere rent for mænd at have et seksuelt forhold til mindreårige drenge. Homoseksualitet er forbudt ifølge islam, men seksuelt samværd med mindreårige drenge anses ikke for værende homoseksuelt, men derimod blot et fysisk arrangement til dækning af fysiske behov, som manden ikke kan få dækket hos en kvinde.https://www.youtube.com/embed/B7eMUwkKiFY?feature=oembed

Tandløs europæisk opfordring

I december sidste år opfordrede EU-parlamentet de afghanske myndigheder til at oprette nationale støttecentre og hjælpelinjer for at yde støtte til børn, der har været udsat for misbrug. En sådan opfordring forekommer noget tandløs set i lyset af at fænomenet er så åbenlyst rodfæstet og kulturelt betinget i det afghanske samfund, at det end ikke forsøges at holdes skjult.

Tværtimod betragtes det som en understregning af en stammeherres position og magt, hvis han kan fremvise sine basha bazi-drenge. Det understreger hans magtfulde position og høje sociale status. Fænomenet var så udbredt og foregik åbenlyst for øjnene af amerikanske tropper i landet, der af samme grund bestilte en rapport, for at forstå fænomenet og for at få nogle retningslinjer for, hvorledes man skulle forholde sig til det.

Køn og identitet er på mange måder et udfordret begreb i det afghanske samfund

Men at man blot henviser til, at det er kulturbestemt er en eklatant tilsidesættelse af helt grundlæggende menneskerettigheder. Børnekonventionen beskytter ganske klart børn mod seksuelt misbrug. At det foregår åbenlyst som en socialt og kulturelt accepteret ting i det afghanske samfund vidner om en berøringsangst overfor fænomenet.

Børnekonventionens artikel 34 omhandler beskyttelse af børn mod seksuelt misbrug:

Deltagerstaterne påtager sig at beskytte barnet mod alle former for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. Med henblik herpå skal deltagerstaterne især tage alle passende nationale, bilaterale og multilaterale forholdsregler for at forhindre at børn tvinges til at deltage i nogen form for ulovlig sexuel aktivitet.

Basha bazi som romantisk musical

Næsten som en understregning af det tragiske i Vestens tilgang til fænomenet, blev der i USA i 2017 opsat en musical om fænomenet. ‘The Boy who Danced on Air‘ omhandlede to basha bazi-drenge. Musicalen fik sågar en yderst positiv modtagelse hos anmelderne, som kaldte forestillingen for ikke bare modig men tillige smuk.

Først da forestillingen i 2020 blev sendt online som følge af pandemien, kom musicalens budskab ud til et større publikum – og dermed også til den afghanske diaspora rundt om i verdenen. Det afstedkom et ramaskrig og kritik for at romantisere seksuelt misbrug og voldtægt af børn.

Afghansk dreng, Helmand provinsen. Foto: Wikimedia Commons

Måske har man med vestlige briller forsøgt at pakke pædofilien ind som en slags afghansk queerness ting. Men når børn på 12 år bliver kidnappet på åben gade eller i desperation bliver solgt af deres forældre til ældre og rige stammeherrer, er der tale om decideret menneskehandel, som på ingen måde kan retfærdiggøres under en misforstået kulturel kontekst. Det er børnemishandling og en overtrædelse af børns menneskerettigheder. Som ingen griber ind overfor.

Basha posh – piger klædt som drenge

Fordi kvindekønnet på mange måder anses for urent og mindreværdigt, har familier med kun døtre en del kulturelle og økonomiske udfordringer. Dels bliver sådanne familier set ned på andre. Dels fører det til økonomiske udfordringer, idet døtre i mange områder ikke må arbejde udenfor hjemmet. Af den grund vælger mange afghanske familier uden sønner derfor at opdrage deres fødstefødte datter som søn.

Sådanne piger bliver således klippet korthåret og iført traditionelt drengetøj. Ganske vist bliver disse piger så i det mindste hverken solgt eller misbrugt som basha bazi-drenge. Men de skal leve i en anden og påtvunget kønsrolle, indtil de når puberteten, hvor de så skal begynde at leve som piger. Dette skift af påtvungen kønsidentitet og et skift mellem de to kønsroller efterlader mange af disse piger dybt traumatiserede.

Dette fænomen er ikke decideret afghansk, det forefindes mange steder rundt om i verdenen. Men at det også findes i Afghanistan vidner om en kønsdysfunktionalitet i landets fundamentale tilgang til kvinder som urene, kvinders køn, og det deraf følgende seksuelle misbrug af mindreårige drenge.

https://www.youtube.com/embed/b1E9uWm9nJc?feature=oembed

Krydsfeltet mellem basale menneskerettigheder, kulturforskrækkelse og berøringsangst

Dette åbenlyse misbrug af børn i Afghanistan rammer ind i et krydsfelt mellem universelle menneskerettigheder og – ikke bare – kulturforståelse, men kulturforskrækkelse. At verdenens stærkeste militærmagt, USA, stod magtesløse overfor fænomenet sætter lige præcis sagen på en spids.

Vesten var, trods en 20-årig tilstedeværelse i Afghanistan, så berøringsangst overfor denne adfærd, der på alle måder overtræder helt grundlæggende menneskerettigheder, at man ganske enkelt undlod at gøre noget ved misbruget under henvisning til, at det var kulturbundent.

Kunsten består først og fremmest i at forstå de mekanismer, der ligger bag et kulturmønster, herunder hvad der er overtro og manglende viden

Måske er det skrækken for at blive beskyldt for at være kulturimperialist, der afholder det internationale samfund fra at gøre noget ved fænomenet. Men denne tøven er et svigt overfor landets mindreårige statsborgere, der om nogle behøver beskyttelse. Den seneste rapport fra UNICEF om Afghanistan fremhæver, hvorledes både mindreårige drenge og piger udsættes for både seksuelt misbrug, vold i hjemmet, samt fysiske og psykiske overgreb.

Heksebørn i Nigeria – og kunsten at kunne tage kampen op imod

Det kan ikke nytte med en sådan berøringsangst fra verdenssamfundets side. Et tilsvarende eksempel på voldsomme overgreb mod børn er de såkaldte heksebørn i Nigeria. UNICEF har anslået, at ca. 10.000 børn tortureres, mishandles og udstødes af deres familie årligt, fordi de beskyldes for at være heksebørn.

Den danske grundlægger af nødhjælpsorganisationen Land of Hope, Anja Ringgren Lovén, har siden 2008 arbejdet for at redde disse børn. Det er børn, der oftest af deres egen familie bliver beskyldt for at være hekse og dermed være ansvarlige for familiens dårlige høst, eller et familiemedlems dårlige helbred. Et sådant barn vil blive tortureret og siden udstødt af familien. Jeg har tidligere interviewet Anja Ringgren Lovén om, hvorledes man som udefrakommende kan tage kampen op mod sådanne massive menneskerettighedskrænkelser af mindreårige børn.

Når børn udsættes for misbrug, det være sig som heksebørn i Nigeria eller seksuelt misbrugte drenge i Afghanistan, bunder det i uvidenhed, overtro og først og fremmest et incitament for magthavere  til at fastholde en sådan situation

Kunsten består først og fremmest i at forstå de mekanismer, der ligger bag et kulturmønster, herunder hvad der er overtro og manglende viden. Hvor Anja Ringgren Lovén i Nigeria peger på kirkens rolle og interesse i at fastholde folk i en uvidenhed, fordi der er penge i at betale kirken for at få ophævet forbandelserne over heksebørnene, kan samme mekanismer ses i Afghanistan.

Uvidenhed og en fastholdelse af civilbefolkningen i en desperat situation giver nemlig adgang til mindreårige basha bazi-drenge. For når børn udsættes for misbrug, det være sig som heksebørn i Nigeria eller seksuelt misbrugte drenge i Afghanistan, bunder det i uvidenhed, overtro og først og fremmest et incitament for magthavere  til at fastholde en sådan situation.

Dette er ikke et spørgsmål om kulturbashing af Afghanistan eller dets civilbefolkning. Det er et spørgsmål om at verdenssamfundet bør tage den kamp op for landets mindreårige borgere. Deres situation og levevilkår er på mange måder tragisk. Det er endnu mere tragisk, at ingen gør noget ved det.



Topfoto: Wikimedia Commons 



Twitter Custom Text

Vis eller skjul panel Twitter Custom Text

Tweet

ParameterValue
Text
Hashtags

Pre-populate Tweet text


Twitter Card

PropertyValue
Titel
Beskrivelse

Customize Twitter link previews

  • Indlæg
  • Blok

Status & synlighed

SynlighedOffentligUdgiv22.09.2021 06:28Flyt til papirkurv3 versioner

Permanent link

Kategorier

Tags

Udvalgt billede

Uddrag

Diskussion

Page – Stor udvalgt billede

Vis eller skjul panel Page – Stor udvalgt billedeStort udvalgt billede

Sæt det udvalgte billede i stor størrelse lige under top menuen.JaNej

Post – Special banner ad

Vis eller skjul panel Post – Special banner adUdvalgte banner-reklamer

Indsæt korttitel for banner-reklame, hvis du ønsker at vi en udvalgt kategori af bannere.Banner kategori

Featured

Vis eller skjul panel Featured

 Check this to make featured.Åben udgivelsespanel

  • Dokument
Translate »