Global Migration & Politics
Analysis and commentary on the politics of the Middle East, of the power games that defines the region, and the economic, religious and ethnic problems the region is often facing.

Journalisten, der forsvandt

Tirsdag i sidste uge gik den saudi arabiske journalist Jamal Khashoggi ind på det saudi arabiske konsulat i Istanbul for at ordne nogle personlige dokumenter i forbindelse med sit forestående ægteskab. Det var hans andet besøg på konsulatet. Han havde i ugen forinden allerede været der en gang, og fået foretaget de indledende øvelser til det papirarbejde, han havde brug for forud for indgåelse af ægteskabet.

Det første besøg må have givet ham bange forudanelser for eget liv og sikkerhed, for han gav sin mobil til sin forlovede som det sidste, inden han begav sig ind på saudiarabisk territorium med instrukser om, at hvis han ikke var tilbage indenfor rimelig tid, skulle hun kontakte et højtstående medlem af det tyrkiske regeringsparti.

Ikke en Mr. Hvem-som-helst

Om end Jamal Khashoggi flere steder i medierne beskrives som en kritiker af sit hjemlands styre, der gik frivilligt i eksil i USA efter at have udviklet en mere kritisk tone overfor regimet ad åre, var han mere end ”blot” en kritisk journalist. Khashoggi var en mangeårig chefredaktør på den saudiarabiske engelsksprogede avis Arab News, ligesom han var rådgiver for den tidligere chef for den saudiske efterretningstjeneste, prins Faisal al-Turki. Det er med andre ord en mand, der om nogen kender systemet indefra. En mand, der har været en del af systemet.

Helt grundlæggende mangler kronprinsen den politiske fingerspidsfornemmelse for at kunne begå sig i det storpolitiske magtspil i og om Mellemøsten

Da den saudiarabiske nuværende kronprins Mohammed bin Salman i 2017 blev udnævnt til kronprins af sin far, Kong Salman al-Saud varslede det nye tider for kongedømmet. Kronprinsen fremlagde økonomiske handlingsplaner og visioner for landet i sin stort anlagte plan, Vision 2030. POV har i en række tidligere analyser beskrevet kronprinsens navigeren i det storpolitiske farvand og hans evner som storpolitisk strateg.

Den saudiarabiske elefant i glasbutikken

Helt grundlæggende mangler kronprinsen den politiske fingerspidsfornemmelse for at kunne begå sig i det storpolitiske magtspil i og om Mellemøsten. Hans politiske fremfærd er for kluntet og vækker ikke beundring hos hans arabiske fæller. Fæller, han – uagtet en stor pengepung og dybe lommer fyldt med olieindtægter – ikke kan undvære i det evige machiavelliske spil Mellemøsten er bundet op om.

Hans åbenlyse flirten med Israel, på bekostning af den palæstinensiske sag, er ikke noget, der giver pote på den arabiske front. Hans tilsvarende begejstring for den amerikanske præsident Donald Trump har heller ikke givet point i det politiske strategirum fra Riyadh til Cairo. For selvom alle arabiske diktatorer helst vil være på god fod med USA, er det ikke comme-il-faut med en så utilsløret leflen for den nuværende amerikanske præsident. Der skal tages højde for det arabiske hjemmepublikum om man vil. Det er en uskreven regel, som kronprins ikke synes at være opmærksom på.

Khashoggi forklarede selv kort før sin udrejse fra Saudi Arabien, at de saudiarabiske myndigheder havde forbudt ham at bruge Twitter, da han advarede mod en alt for entusiastisk begejstring for daværende præsident-kandidat Donald Trump.

Frivilligt eksil i USA 

Khashoggi valgte at udrejse til USA i juni 2017, kort før kronprinsen gennemførte sit nu famøse crack-down på saudiarabiske regeringsmedlemmer, herunder nære familiemedlemmer, i sin såkaldte kampagne mod korruption i landet.

Uvist af hvilke årsager søgte han ikke asyl i USA. Han valgte alene frivilligt eksil. Det var formentlig et meget bevidst valg for ham. At søge asyl ville have været et alt for åbenlyst slag i ansigtet mod kronprinsen derhjemme. Det ville kunne betragtes som en offentlig ydmygelse mod styret i Saudi Arabien. Det ville have skabt en konfrontation, som Khashoggi ikke ønskede med sit hjemland. For han betragtede ikke sig selv som en modstander. Tværtimod siges han at have været en stor fortaler for kronprinsens økonomiske reformplaner, Vision 2013. Om end han i sine artikler udtalte kritik af det saudiarabiske styre, var han ikke en decideret modstander af styret. Snarere skulle hans artikler læses som konstruktiv kritik til brug for den reform-ivrige og politisk uerfarne kronprins.

Men konstruktiv kritik tages ikke med let hånd under kronprinsens styre. Khashoggi er således ikke den første eller eneste, der er forsvundet i saudiarabisk regi.  I maj 2017 blev den saudiarabiske prins Nawaf al Rasheed arresteret i Kuwait mens han var ved at gå ombord på et fly til Qatar, hvor han boede og studerede. Først flere dage senere meddelte det kuwaitiske udenrigsministerium, at prinsen var blevet sendt til Saudi Arabien. Men ingen ved til hvad og hvorfor. Hans skæbne er således fortsat ukendt*. Den pågældende prins var ikke politisk aktiv, men blot medlem af en fremtrædende stamme, der af den saudiarabiske kronprins betragtes som en potentiel modstander af det saudiske styre.

Flere kvindelige aktivister har lidt samme skæbne med pludselige arrestationer og langvarige fængselsophold uden rettergang. Kvinder, der havde kæmpet for ophævelsen af køreforbuddet i Saudi Arabien, blev pålagt at undlade at udtale sig i forbindelse med kongens dekret i september 2017. Flere kvinder blev anholdt, alle beskyldt for at være agenter fra Qatar, andre fik mundkurv på, og truet med fængsel, hvis de ytrede sig. Angiveligt for ikke at kunne tage æren for ophævelsen af forbuddet. Denne skulle ene og alene tilfalde kronprinsen.

Der er med andre ord tale om en kronprins, der trods sin angivelige visioner og reformiver, ikke tolerer antydningen af kritik, end ikke fra folk, der rent faktisk støtter hans tiltag. Det vidner om en usikker leder med halv paranoide tendenser. Det tegner ikke lovende for hans videre færd som de facto leder af et land, der stedse insisterer på en ledende rolle i Mellemøsten.

Det er noget af et paradoks, at den tyrkiske præsident med Khashoggis forsvinden nu fremstiller sig selv som den store beskytter af kritisk journalistik al den stund hans egne fængsler er fyldt til randen med netop folk af samme profession som Khashoggi

Saudiarabisk selvmål – fordel for Tyrkiet  

Khashoggis forsvinden fra konsulatet har været under intens bevågenhed fra tyrkiske myndigheders side.  Præsident Recep Tayyip Erdogan har siden Khashoggis forsvinden, været særdeles sikker i sin sag på, at journalisten er blevet myrdet af de saudiske myndigheder. Ved flere lejligheder har han ytret, at Tyrkiet vil gøre alt for at få klarlagt den saudiske journalists skæbne.

Der er en række politiske fordele for Tyrkiets præsident Erdogan ved Khashoggis forsvinden og skæbne. Erdogan står hermed pludselig med nye kort på hånden. Hvis spillet rigtigt, kan han profilere sig på flere fronter.

Først og fremmest har Khashoggis forsvinden generet negativ opmærksom om Saudi Arabien. Det er i sig selv en gevinst for Tyrkiet i det evige magtspil om Mellemøsten.

Hvis man som nation vil positionere sig, og bide boller med de store drenge, er en dårlig sag for Saudi Arabien altid et godt udgangspunkt. Det er en åbning ind til at positionere sig yderligere i Mellemøsten. Der bliver da heller ikke lagt fingre imellem i den tyrkiske presse, hvor der rundhåndet deles ud af såkaldt insider viden om, at Khashoggi med sikkerhed er blevet myrdet inde på det saudiarabiske konsulat.

Tyrkiet er i disse år i gang med at styrke båndene og samarbejdet med det palæstinensiske selvstyre område. Netop forholdet mellem Saudi Arabien og palæstinensiske selvstyre er særdeles betændt. Der har bare i år været episoder med afbrænding af plakater med kronprinsen  i selvstyre området på grund af kronprinsens åbenlyse interesse i et samarbejde med Israel. Et samarbejde, der – i palæstinensisk optik – synes at være på bekostning af den palæstinensiske sag. Dette saudiarabiske selvmål med Khashoggi er selvsagt en oplagt chance for at profilere sig yderligere overfor Palæstina med slet skjult henvisning til den saudiarabiske falliterklæring i forhold til den palæstinensiske sag; at Tyrkiet kan hjælpe, hvor Saudi Arabien fejler.

Erdogan som den store beskytter af den kritiske presse

Den tyrkiske præsident har fra starten erklæret, at man fra tyrkisk side vil til bunds i denne sag og få klarlagt Khashoggis videre skæbne.

Det er ganske store ord af en mand, der ikke selv holder sig tilbage med at fængsle journalister og kritiske røster af sit styre siden det mislykkede militærkup i juli 2016. Det er således noget af et paradoks, at den tyrkiske præsident med Khashoggis forsvinden nu fremstiller sig selv som den store beskytter af kritisk journalistik al den stund hans egne fængsler er fyldt til randen med netop folk af samme profession som Khashoggi.

Dermed kan Erdogan på den udenrigspolitiske front profilere sig selv som beskytter af den kritiske journalistik. Lige dén vinkling vil næppe give anledning til større kvababbelser hos regionens præsidenter, eftersom ingen af dem formentlig vil tage den del af Erdogans budskab bogstaveligt eller seriøst.

Men netop denne vinkling vil formentlig give pote i forhold til USA, som Tyrkiet har et særdeles anstrengt forhold til i disse dage. Khashoggi boede i frivilligt, selvvalgt eksil i USA, han arbejdede for blandt andet den amerikanske avis Washington Post. Det amerikanske udenrigsministerium har meldt ud, at man ønsker en afklaring af Khashoggis skæbne klarlagt. På den anden side, er der ingen tvivl om, at Donald Trumps USA først og fremmest har saudiarabiske interesser for øje, herunder ikke mindst den våbensalgsaftale, der blev underskrevet af USA og Saudi Arabien under den amerikanske præsidents første besøg i landet i maj 2017. Dette er med andre ord ikke en sag Donald Trump forventes at ville kæmpe med næb og klør for. Omvendt vil det formenlig være svært helt at undlade en amerikansk reaktion. Hvis Tyrkiet kan levere en sådan afklaring, vil det kunne resultere i noget af en amerikansk hovedpine, som muligvis på sigt vil kunne være i tyrkisk favør.

Der er dermed tale om en sag, der kan styrke Erdogans rolle i hvert fald i forhold til Mellemøsten og på sigt muligvis i forhold til USA.

Og dermed blev journalisten Jamal Khashoggi – ufrivilligt – en del af det evige storpolitiske spil, da han i sidste uge trådte ind på det saudiarabiske konsulat.

Topfoto: By Alfagih at Arabic Wikipedia – Transferred from ar.wikipedia to Commons., GFDL,  

  • = Arab Digest, maj 2018. Ikke offentligt tilgængeligt kildemateriale

 

Translate »